Eleverne fortæller

Hamza

Hamza tøver ikke længe, da han skal forklare, hvordan hans fremtidsudsigter så ud, før han kom på Roskilde Friskole i Boserup i 4. klasse. Inden da var hans ‘generalieblad’ imponerende: Han havde gået på 5 – 6 folkeskoler, som han var blevet smidt ud af alle sammen på grund af koncentrationsbesvær, uro og slåskampe.

– Hvis jeg ikke var kommet her, var jeg nok endt på gaden eller i kriminalitet, siger Hamza, der er mødt op til interviewet direkte fra arbejde. I arbejdsoveralls og med en glad attitude.

Hamza arbejder som isolatør i et privat firma. Han har fundet ud af, at hans vej i livet er at bruge sine hænder til noget praktisk. Og det gør han så godt, at han ved, at hvis han siger op ét sted, så har han et nyt arbejde dagen efter. Uden at han nogen sinde har fået papirer på, at han er faglært. Hamza har taget tre – TRE – grundforløb på teknisk skole, som henholdsvis tømrer, mekaniker og VVS’er. De to videre forløb glippede, fordi han ikke kunne få praktikplads, det tredje glippede, fordi han og mester blev uvenner. Et forsøg på VUC endte med, at Hamza én gang for alle fandt ud af, at han nok aldrig lærte at sidde stille på en stol og modtage læring.

Sådan var det også, da Hamza startede på Roskilde Friskole og hver dag blev hentet i hjemmet i Hedehusene af skolen. Rutinen var i starten, at Hamza nægtede at sidde på en stol og i stedet kravlede ned under bordet. Forskellen fra folkeskolen var, at her kravlede læreren – Irene – med, og så sad de på gulvet og lavede lektier, til Hamza fandt ud af, at han lige så godt kunne kravle op.

– Var det ikke for Irene og en anden lærer Anja, havde jeg ikke kunnet læse og skrive i dag. De gav os lette bøger, de hjalp os med udtalen, og vi fik lov til at sidde på en sækkestol i et hjørne og læse, siger Hamza.

Den lille knægt med krudt bagi oplevede det som ‘dejligt’ at være i de nye skoleomgivelser, og han fik samtidig et kærligt spark videre. Først til sport- og naturklassen på friskolen, hvor Hamza trivedes med de fysiske aktiviteter, med sport motion – og også lidt med lektierne. Siden til erhvervsklassen, hvor han stiftede bekendtskab med en masse håndværksfag, indtil han blev 17 år, og kommunen smækkede pengekassen i. Hamza fik aldrig taget en 9. klasse, men han kunne læse, skrive og regne og fik derfor lov til at starte på Teknisk Skole – det var før reformen.

– Boserup lærte mig at arbejde. Det lærte mig sammenhold, og jeg var med ude og rejse og opleve ting, siger han, inden han tager sin arbejdstaske under armen og går ud og hilser på gamle bekendte på skolen.