Karoline har gået på Skolerneiboserup og Weekendskolen. Hendes skolegang havde førhen været præget af mange skoleskift, og hun fandt det faglige udfordrende. ”På Boserup er der plads til at være den, man er. Jeg var selv meget udad reagerende, og her var der plads til at være både sur og ked af det”, fortæller hun. Tilmed roser hun den undervisning, hun fik.

De frie rammer kombineret med de tests, hun skulle igennem, var med til at motivere hende til at blive bedre.

Karoline fortæller positivt, om det sociale liv hun oplevede på Boserup. ”Jeg spillede meget teater herude, og vi brugte naturen meget, for eksempel gik vi tit ture i skoven, klatrede på lerskrænten, badede i fjorden om sommeren, og rendte rundt nede på isen om vinteren, og legede, at det var en skøjtebane” fortæller hun med et smil på læben.

Mange veje til mål
Efter sine fem år på Boserup, hvor hun blandt andet tog sin 9. klasse, valgte Karoline at tage 10. klasse på en ganske almindelig skole. ”Jeg har hele tiden vidst, at jeg enten ville være sygeplejerske eller pædagog”, men da hun ikke havde valgt tysk på Boserup, var gymnasiet ikke en mulighed. Karoline var trods dette, fast besluttet på, hvad hun ville. Hun valgte i stedet at tage vejen udenom gymnasiet, og læste til social og sundhedshjælper, som hun lige har afsluttet med et flot 12-tal i huen. Nu vil hun læse videre til social- og sundhedsassistent, som hun i øjeblikket venter svar på.

Karoline forklarer, at det både krævede tilvænning og ekstra energi at komme ud i en almindelig skole, der netop ikke fokuserede på den enkelte elevs niveau og behov. Hun mener dog, at Roskilde Friskole har været med til at give hende nogle kompetencer, der kunne føre hende til, hvor hun er nu.

Et helt andet menneskesyn
Karoline fortæller, at hun mødte mange forskellige typer af mennesker på Boserup; folk med forskellige baggrunde og med forskellige diagnoser eller andre problemer – ”og jeg synes, at man lærte rigtig meget af hinanden. Du ser verden på en anden måde, fordi du ser så mange forskellige mennesker, som også har klaret sig igennem – man får et helt andet menneskesyn.”

Det var denne forståelse af, at hun ikke var alene om at have det svært, og at andre med lignende problemer stadig formåede at komme ud på den anden side, der gav Karoline modet til at drømme større og tage nogle chancer.

Og det kan man rolig sige lykkedes. At færdiggøre folkeskolen, gennemføre en 10. klasse, tage sig en uddannelse og færdiggøre den med flotte karakter kræver både mod, sved og tåre. Men hvor er der vilje er der vej.