Det Fælles Tredje fremmer børnenes handlemuligheder


af Ole Tarp, skoleleder på Roskilde Friskole. LinkedIn Profil

af Ole Tarp, skoleleder på Roskilde Friskole. LinkedIn Profil

Hos os går de tre begreber ” Det fælles tredje ”, ”Fællesskab” og ”Faglig undervisning” hånd i hånd. Det ene er ikke muligt uden det andet, og hvis man skal forstå vores målgruppes chancer og muligheder senere i livet, må man forstå, hvem de er, og hvad der rykker dem.

Oftest kan vi ikke fylde en masse på af det, som børnene tidligere har udvist stor modstand imod. Ting som har været årsag til, at det er gået galt for dem i skolen. Vi tænker her på den faglige undervisning i den traditionelle forstand.

Vi plejer at sige ”Man skal blive til nogen, før man kan blive til noget”. Og for de fleste af vore elever er det nødvendigt, at undervisningen foregår helt andre steder end bag et skolebord.

Vi skal både skabe udvikling i autentiske fællesskaber og samtidig stå for en undervisning af høj kvalitet. Vi skal mestre begge dele.

Retningen går ofte fra meget behandling og lidt undervisning til mere og mere undervisning. Her er lærerne pædagoger og pædagogerne lærere. Den uddannede lærer står selvfølgelig med det faglige ansvar.

For at ingen skal føle, at de er bag efter, har vi udviklet et læringssystem, vi kalder DMM (den moderne metode). Her arbejder den enkelte elev med sin egen computer med opgaver der passer til niveauet, hvor der gives ét point for én times arbejde – hvad enten det er på 2. klasses niveau eller på 8. klasses niveau.

Der lægges undervisningsplaner for den enkelte elev, og der arbejdes på at opnå overensstemmelse med eleven. Når der kommer bump på vejen, er det vigtigt at læreren holder fast i målet. Det kan være opnåelsen af folkeskolens afgangsprøver.

Definition af Det Fælles Tredje


af Celia Brogård, vores pædagogisk-psykologiske rådgiver på friskolen

af Celia Brogård, vores pædagogisk-psykologiske rådgiver på friskolen. LinkedIn Profil

Det fælles tredje er, på trods af den manglende teoretiske afdækning, udbredt uafhængigt på tværs af institutioner i behandlingsarbejdet. På Roskilde Friskole er det fælles tredje på mange måder fundamentet for mødet med eleverne.

Det fælles tredje – et samtaleemne eller en aktion

Det fælles tredje, betegner en interaktion mellem to eller flere parter. Interaktionen er ikke direkte mellem to subjekter, men har i stedet et fælles tredje (objekt), som interaktion er rettet imod. Et eksempel på dette kan være en lærer og en elev som i en interaktion restaurere et tv sammen, tegner sammen, spiller musik eller bygger en sauna.

De førnævnte eksempler er alle eksempler på praktiske aktiviteter, som bliver ”det fælles tredje”. Det, man er fælles om. I litteraturen er der diskussion om, hvorvidt det fælles tredje kan være et samtaleemne fx vejret eller gaming, eller om ”objektet” for det fælles tredje skal være en aktivitet eller et konkret objekt (kilde). I denne artikelsamling er definitionen af det fælles tredje, at objektet både kan være et samtaleemne, en aktivitet, et projekt, et fysisk objekt mm.

Essensen i at forstå det fælles tredje er ikke, hvad objektet er, men hvad objektet gør for den enkelte elev. Det fælles tredje vil på tværs af ”objektform” oftest kunne tilbyde eleven muligheden for at kunne indgå i interaktioner/situationer, som de ellers ikke ville være i stand til.

Velkommen til vores skole

En elev der fx begynder på en ny skole vil ved en velkomst, hvor man siger: ”Velkommen til skolen, nu skal vi hjælpe dig”, blive positioneret som en, der skal hjælpes. Pædagogen bliver i denne situation positioneret som det aktive subjekt, som er hjælper og ekspert på, hvordan eleven kan hjælpes. Eleven bliver positioneret som et mere passivt objekt med få handlemuligheder.

Eleven tilbydes i denne position meget få valmuligheder: 1. at acceptere hjælpen eller 2. at afvise hjælpen. Ved brugen af det fælles tredje arbejdes der aktivt med at tilbyde eleven positioner som aktør/subjekt frem for objekt.

Det kan fx være ved at sige: “Det her er din skole, du er med til at vælge, hvordan den bliver bedst for dig”. Det kan også være ved at tilbyde en ramme, som bygger på netop det, som eleven er ekspert i, og hvor det er pædagogen, der har behov for ”hjælp” – fx i gaming verdenen. I det fælles tredje er det ofte gavnligt at både elev og lærer positionerer sig i en samarbejdsposition.

Ved at eleven oplever at kunne skifte mellem positionerne: både være den der modtager hjælp, giver hjælp og samarbejder med et andet menneske, tilbydes langt flere handlemuligheder og oplevelse af autonomi for eleven i en konkret indlæringssituation. Erfaringen er, at muligheden for andre positioner og en ramme som er tryg og genkendelig fra fx en særlig interesse, reducerer elevens angst- og stressniveau. Det understøtter dennes motivation for at lære noget nyt, turde begå fejl og efterfølgende kunne indgå i mere traditionelle undervisningssituationer.

I behandlingsarbejdet vil positioneringen altid være påvirket af en asymmetri. Den ene part kommer til den anden part, fordi den har brug for hjælp. Det fælles tredje fjerner ikke denne asymmetri, men tilbyder en ramme, hvor asymmetrien ikke er dominerende. Eleven kan opleve at have ressourcer og kunne hjælpe andre. Det fælles tredje tilbyder en ramme, hvor udfordringer ikke direkte behøves at italesættes eller tilgås, men som mere indirekte kan bearbejdes.

Det fælles tredje på Roskilde Friskole

På Roskilde Friskole er fundamentet i klasserne bygget op omkring et fælles tredje. Vi har ”kreaklassen”, ”naturklassen” og ”fremtidsklassen”. I selve navnet ligger det fælles tredje som ramme for elevernes interaktion. Der benyttes kreative aktiviteter, naturen, dyrene mm som et fælles tredje mellem eleverne og lærerne.

Det fælles tredje er derved i selve introduktionen til den enkeltes klasse noget, man er sammen om. Dette opleves særligt afgørende i begyndelsen af skolegangen. Når eleverne er blevet tryggere ved skolen, de andre elever og er kommet i trivsel, bliver det nemmere for eleverne at indgå i interaktioner uden et fælles tredje.

Vores erfaring er, at den elevgruppe, der kommer til behandlingsskoler, har brug for at blive mødt i deres ressourcer og styrker. De har brug for at blive tilbudt positioner, hvor de får nye handlemuligheder og kan bryde den mistrivsel, de er i. Vores erfaring er, at brugen af det fælles tredje som pædagogisk metode tilbyder den ramme.

 

Artikler: Det Fælles Tredje

Pædagogiske overvejelser og case stories skrevet af lærere som arbejder på Roskilde Friskole


Skurvogn og fodermester

Skurvogn og fodermester

Det er en dejlig aldersgruppe da vi har en god chance for at forberede vores børn i Naturklassen på et mere almindeligt liv efter 2-3 år på Roskilde Friskole, hvor vi bruger pædagogikken ”Det Fælles Tredje”…