Det Fælles Tredje i mit arbejde med nye elever



-Af Helena Veldt, lærer i Krea-klassen

Ja – det virker!

At arbejde med unge i autisme spektret føltes i starten som at slå plat eller krone – den kan lande på krone, og så virker det, eller den kan lande på plat, og så virker det ikke.
Igennem mine erfaringer i dette linedanser-arbejde har jeg lært nogle ting, som giver mig bedre chancer for, at vi lander på krone. Ja, det virker! Det betyder ikke, at hvis vi lander på plat, så vil det aldrig virke, nej – os pædagoger og lærere må gøre os mange forsøg og ikke give op, når vi møder bump på vejen.

Det er vigtigt i mit arbejde at anerkende, at hver person i autisme spektret har egne karakteristika og må mødes med forståelse. Der er dog nogle generelle træk. Ofte har en person i autisme spektret det svært i sociale sammenhænge, med kommunikation, og er hæmmet af for eksempel gentagende adfærd. Når sådan en ung starter i en ny skole, bliver disse hæmninger en slags blokering, og kan provokere social angst hos den unge.

Den unge har gennem lang tid skabt sig selv en komfortzone, så det at møde helt nye mennesker, og være i et ukendt miljø med nye rutiner, presser den unge.

Den nye elev på skolen

Der er metoder til at gøre indkøringsfasen lettere for den nye elev med autisme. Vi har god kontakt med forældrene, eleven besøger skolen og får en god introduktion, hvor de selv kan udtrykke deres interesser og forventninger.

Vi introducerer hurtigt Det Fælles Tredje for den nye elev. Det er vores primære metode til at styrke forholdet mellem eleven og læreren gennem læring af nye færdigheder. Den unge lærer med eleven deler en fælles aktivitet og har begge ægte interesse i aktiviteten. Aktiviteten og samarbejdet støtter eleven, og vi kan se at stress og angst træder i baggrunden. Mødet med nye mennesker føles ikke længere som et pres.

Vi søger, gennem Det Fælles Tredje, at skabe autentiske situationer, hvor vi bruger selv-refleksion for begge parter i aktiviteten. Begge parter kan skiftevis føle sig stærke og svage i aktiviteten og dermed blive ligeværdige i arbejdet med begge parters ressourcer i spil. Aktiviteten er ikke nødvendigvis en, som læreren er ekspert i, men kan også være en, som eleven mestrer – på den måde kan begge parter lære og udvikle sig.

Det fælles tredje har uendelige muligheder

Jeg har brugt en hel række metoder i mit arbejde med unge i autisme spektret: dyr, kunst, musik, videnskabelige forsøg, Lego, tegning, håndarbejde og projekter, som for eksempel at bygge ting. Et godt udgangspunkt er at starte dér, hvor eleven har en interesse. Fx i forhold til dyr. Vi går med hundene og hestene og vi har dyr omkring os i klasseværelset. Dyr er enkle skabninger sammenlignet med os mennesker, som jo har følelsesmæssige og kulturelle forskelligheder.

Den enkelthed, der er ved dyr, gør det nemt for eleverne at være sammen med dem. De gør dem rolige og leder deres tanker væk fra stress og angst. Dyrene er altid et godt samtaleemne. Det er nemmere at udtrykke sine følelser om den nuttede hund, end om én selv, hvor der kræves svar, fx ”Hvem er jeg?” og ”Hvad vil jeg gerne lave?” De svære spørgsmål kommer, når eleven er klar til det.

Terrariet

Min elev og jeg lavede et rigtig godt projekt. Vi byggede et slange terrarium ud af et gammelt skab. Det var min elevs interesse, og jeg, som ikke vidste meget om dette, bakkede det op. Gennem støtten, min elevs stålsatte vilje og hjælp fra kolleger, fik vi bygget et flot terrarium. Min elev lærte tekniske færdigheder omkring træarbejde, værktøj, maling og hun studerede biologi om planter og slanger, geografi om, hvor slanger kommer fra og om hvilket miljø, de trives i.

I terrariet byggede hun et automatisk varmesystem – helt fra bunden. Hun lærte grundlæggende fysik og elektroteknik ved hjælp af matematik. Hun lærte endda at designe sin egen computerkode ved hjælp af Arduino. Min elev var med i hvert skridt i arbejdet og det var dialektikken teori-praksis-teori, som drev værket fremad.

Kun fremad – sammen!

Terrariet var vores første projekt sammen og vi byggede tætte bånd til hinanden, som stadig lever og bliver stærkere. Det er som om, at vi ikke kan gå tilbage – men kun fremad efter denne sejr sammen. Det var en glæde at se, hvordan min elevs energi var helt i top – især i betragtning af, at hun ikke havde været i skole i flere år inden hun kom til Roskilde Friskole. Det her var en af disse ”fælles tredje” aktiviteter, som kan inspirere andre lærere.

-Af Helena Veldt, lærer i Krea-klassen

-Af Helena Veldt, lærer i Krea-klassen

Artikler: Det Fælles Tredje

Pædagogiske overvejelser og case stories skrevet af lærere som arbejder på Roskilde Friskole