Hjælp til skolevægring
Palle var alene i verden – alle vi andre er her sammen.
Sådan lyder et af vores pædagogiske principper.
I den senere tid har vi fået flere og flere elever, der kommer til os som Palle alene i verden, – hvor vores opgave er at få dem til at være en del af fællesskabet.
Det startede med Buster, som havde isoleret sig på sit værelse hjemme i rækkehuset, dag og nat sad han der sammen med sin computer. Der havde han siddet i to år, som Palle alene i verden uden adgang til verden udenfor. Forældrene var fortvivlede. Når de skulle spise, måtte de bære maden ind til ham på værelset.
Vores mest tålmodige lærer Gob (fra Thailand) fik opgaven at få ham ud af værelset og i skole.
I starten besøgte han ham 10 minutter ad gangen, så lidt mere, en dag tog han en hund med, der skulle luftes, og senere gik han ture med drengen og hunden i Boserup skov, der ligger ved siden af skolen. Så mødte Buster en anden elev, der tog godt imod ham osv. Efter et lille halvt år gik Buster på skolen og blev her en del af fællesskabet.
På vores hjemmeside fortæller Buster, hvordan han blev forandret fra top til tå.
Efter Buster har vi fået mange henvendelser fra forældre og sagsbehandlere, og i dag starter en del elever hos os som Palle alene i verden.
Børn og unge, der isolerer sig, er blevet et større og større problem. I Danmark har alle kommuner efterhånden en afdeling, der arbejder med børn, der har svær skolevægring.
Som et kendt fænomen startede det i Japan i 2001, hvor der var en stor økonomisk krise.
I Japan kalder man det ”Hikikomori” – selvindelukning eller selvfængsling. Man kender ikke tallet, men der bliver nævnt tal mellem en halv og to millioner af børn og voksne, der lever under ”Hikikomori”, isolerede fra det japanske samfund.
Man diskuterer lige nu blandt politikerne i Japan, om man skal anerkende ”Hikikomori” som en ny livsform.
Her siger vi stop. Vi ved,at kun Palle var alene i verden – vi andre er her sammen.
Vi har fået stillet spørgsmålet: Men vil de her børn, som isolerer sig i det hele taget gerne være en del af et fællesskab.
Svaret er et stort JA – De kommer til skolen for at få venner, og selv om fællesskabet er svært for dem, står det højest på listen.
Når de kommer med forældrene til indskrivningsmøde på skolen, står de tilbage med et ydmygt spørgsmål. Er der en plads til mig her? Hvor andre børn starter i en ny skole med tasken fyldt med spidsede blyanter, viskelæder af mange former, ordbøger og andet godt, – så kommer vore elever til skolen med tasken fyldt med tunge sten.
Det er så vores opgave at inkludere dem og finde pladsen.
Vi har opdaget, at det er godt at starte med samvær med dyr. Vores heste, hunde, får, geder og kaniner er ikke så farlige som mennesker.
Nogle har diagnoser som Autisme, som gør, at de har vanskeligheder med at være i et fællesskab, nogle har en stor grad af angst, nogle med selvmordstanker og med selvskadende adfærd.
Fælles for dem er, at de er ensomme, og nogle af dem har også en stor vrede i sig.
Vreden kommer ofte fra det, de har oplevet i tidligere skoler, – vi hører bl.a. om grov mobning.
Med ordet ”skolevægring” lægges ansvaret på det enkelte barn, – men set fra barnets verden handler det ofte om ”skolesvigt”.
Planen hedder ”Fra Palle alene i verden til en del af fællesskabet”.
Der skal arbejdes på at opbygge tillid, og det er i første omgang i forhold til den lærer, som er sammen med barnet. Der skal opbygges en god og tillidsfuld relation.
I starten går vi efter de små succesoplevelser.
En god cykeltur i skoven, vi laver mad over bål, samvær med heste eller hunde. Bygge et kaninbur og få en kanin, kunst hvor kreativiteten slår sig løs, hente honning fra bierne og slynge den.
Passe hønsene sammen med en anden elev, en god tur på Roskilde havn.
En god morgensamling med overskriften ”Black Lives Matter” osv.
Senere arbejder vi på at opbygge kammeratskaber og senere igen på den faglige undervisning.
En studietur i Europa må vente.
I første omgang er et af målene at tage eleverne med på en cykeltur ud i Boserup skov, hvor de skal opleve at sove i det fri under stjernerne.